Det kan hermed konkluderes: "Sikke et røvkedeligt-ligegyldigt-og meget-lidt-Isabella-agtigt-liv jeg lever..." Tanken dukker op, fordi jeg læser alle andres statusopdateringer. Her er der ingen grænser for hvor fantastisk og vidunderligt livet er, men også hvor "Isabella-agtigt" det hele skal være. I mit hus bor vi både en mand og en kone - i mit tilfælde er manden ret så udfarende når det kommer til holdningen til, om der skal være lyserøde flæser i øjenhøjde. Han gør heller ikke altid hvad jeg siger (huhh)! Hør her - oprigtig, objektiv (!) statusopdatering over de sidste 24 timer følger:
Pernille siger hendes græs p.t. er alt for højt, i går bagte hun muffins der eksploderede i ovnen og måttes skrabes af. I dag har hun forsøgt at sy et par bukser i str. 3 år, men måtte stoppe, da hun løb tør for stof efter at have lavet 3 ens højreben - har derfor syet et par med det ene ben stribet og det andet ben grønt, da hun lavede samme nummer i går.
Måske er det på tide at vise alle de mislykkede projekter? Eller bare en gang i mellem...
og hvorfor så denne galle ud på min blog (som alligevel kun har 9 faste læsere og sikkert ville have nogle flere, hvis jeg skrev lidt oftere og om noget lidt mere tankevækkende)? Jeg hørte "I hegnet" i søndags på P2 (afsnit 15) - det gav lige lidt stof til eftertanke. Der var et indslag om Facebook, der bare sad lige på kornet. Ha!
Hvem ved - det kan være jeg er den eneste der sidder tilbage med denne følelse af jeg-vil-gerne-være-ligeså-selvfed-som-alle-andre-men-ved-godt-jeg-ikke-kan-leve-op-til-det...så hører jeg gerne fra jer!
Lad os høre nogle historier fra det virkelige liv! (Udover "De unge mødre")
Hej Pernille
SvarSletDu er ikke den eneste der sidder tilbage med følelsen af at ville være så selvfede som alle andre, når jeg kigger rundt på alle andre blogge får jeg følelsen af at jeg ikke er lige så kreativ, ligeså god mor/kone/datter/veninde som alle andre. Min mand protestere også mod lyserøde flæser i øjenhøjde (og nogen andre steder) og han gør heller ALDRIG hvad jeg beder ham om, men det er fint, han har sin egen mening selvom det nogle gange koster nogle diskutioner. Men man vælger vel kun at udstille den del af sit liv man vil have andre skal se, så ingen nullermænd, skrigende børn og en mand der aldrig tager hensyn til nyvaskede gulve. Se lyst på det; højt græs, de naturlige haver er moderne (håber jeg), du bagte muffins (du behøver vel ikke nævne at det ikke lykkedes), du har syet bukser (og skabt ny mode). Måske er prøver vi for hårdt at modbevise janteloven og vi vil så gerne bevise vi er så skidegode at vi ikke længere tør sige når det hele ikke helt hænger sammen som vi gerne ville have det.
Det blev lige lidt længere end jeg lige havde regnet med, håber det går.
Maja
Rigtig sjovt indlæg - nu har du en fast læser mere :-D
SvarSlet